Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Er du vild med fantasy? Så har du nu mulighed for at deltage i en weekendworkshop med den anerkendte fantasyforfatter Lene Dybdahl. Her kommer du til at lære en masse om genren, hvordan man laver plot og opbygger verdner.

Fra 14 år: Den 9. og 10. februar kl. 12-16 afholder Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi en workshop med fantasyforfatter Lene Dybdahl. Og du kan komme med!

Lene Dybdahl er bl.a. kendt for fantasytrilogien ”Nøglens vogtere” og senest ”Blodbæst” (2017). Hun underviser også i at skrive romaner. Hendes bøger kan betegnes som historisk fantasy, hvor den historiske roman bliver blandet med fantastiske elementer.

Hvis du vil deltage i workshoppen skal du blot skrive en mail til afdelingsleder på forfatterlinjen Maria Hesselager på maria@talentakademi.dk. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.