Loading Events
This event has passed.

‘RIVER’
Den 29. maj kl 18.30 åbner udstilling med elever fra Kunst og Design. Den består af  fem skulpturer, der repræsenterer fem nedslag i verdenshistorien: Det præ-historiske, renæssancen, den digitale tidsalder, et utopisk fremtidsscenarie og et dystopisk fremtidsscenarie.

De fem “tider” har en fælles, omend løs tilknytning til den samme geografiske lokation: Området i Holstebro, hvor beværtningen River Saloon ligger i dag.

Hver skulptur er blevet til i et samarbejde mellem 3-4 studerende, der sammen afprøver grænserne for, hvordan man laver et værk i fællesskab.

Til åbningen præsenteres endnu en række værker: Eleverne fra Forfatterlinjen læser op af deres frit fortolkede omskrivninger af myten om Ridder Holst og Linormen. Derudover kan man få fingre i deres helt nye udgivelser af egne tekster.

Udstillingskonceptet og oplæsningerne er en sammensmeltning af elevernes egne visioner og en rammesætning af billedkunstneren Mathias Dyhr, der er også er “artist in residence” på Odin Teatret og gæstelærer på Dansk Talentakademi.