Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skal dit barn være med til at fordybe sig i kreativitet, fantasi og skuespilkunst i sammenspil med jævnaldrende børn med samme interesse?

Hver sæson fordyber børnene i de faste teaterhold sig i fokusforløb med forskellige scenesprog, træningsformer og kunstarter, der præsenteres af internationale gæstelærere. Vi holder flere små visninger på teatret i løbet af sæsonen, men teaterholdene er ikke decideret forestillingsorienterede, så der er også tid til teaterleg og til at gakke ud med improvisation, volapyk og andre skøre påfund. Den faste undervisning varetages af dramaturg Anna Marie Houe (kommunikationsmedarbejder og projektleder på Nordisk Teaterlaboratorium), som sammen med børnene går på opdagelse i forskellige forløb som fx pantomime, masketeater, improvisation til afrikanske trommespil, dansk eller noget helt helt andet.

Teaterundervisningen finder hovedsageligt sted på Odin Teatret og teaterbørnene bliver en del af stedets puls og møder kunstnere fra mange forskellige lande, blandt andet når vi bliver inviteret ind i teatersalen for at se brudstykker på forskellige teaterforestillinger, der øves af Odin Teatrets mange internationale kunstnere i residens. Naturligvis kommer børnene også til at møde skuespillerne fra Odin Teatret og teaterundervisere fra Dansk Talentakademis teaterlinje i undervisningen.

Alle børn er velkomne og – såfremt der er plads – må dit barn gerne komme til en prøvegang den første gang. Tilmelding er påkrævet og vi har max. 10 børn per hold.

TILMELDING
Undervisningsgange:
Tirsdage i perioden 19.02, 2019 – 11.06. 2019
Herudover kan der komme enkelte øve – og visningsdage.

Teaterbørn 1:
2. – 3. klasse: kl. 16.00 – 17.10 – pris: 640 kr. https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=9s6mm1choc

Teaterbørn 2:
4. – 6. klasse: kl. 17.45 – 19.15 – pris: 720 kr.
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=4xsjzjrz8a